Disa

23/5 -11

+ 25/5 -11

En kort guide til dyrkning af Disa.

Disa er en slægt, der bliver betragtet som meget besværlig at dyrke. Derfor er der ikke mange, der tør prøve denne slægt. Det er dog ikke så svært, som der bliver skrevet og sagt, det er bare meget anderledes end andre tropiske orkideer.

Når jeg taler om dyrkning af Disa, er det den gruppe, der består af Disa uniflora, cardinalis, aurata, racemosa, tripetaloides og hybrider mellem disse. Det er de spektakulære blomster i stærke farver, og det er dem, de fleste gerne vil dyrke.

Vand:
Der er en ting, der er vigtigere end stort set alt anden, når det drejer sig om Disa kultur, og det er kvaliteten af vandet. Det skal være helt rent. Disa gror langs med smeltevands vandløb, og der er ingen næringsstoffer eller mineraler i dette vand. Det er derfor vigtigt, at det vand, vi bruger til at vande med, er lige så næringsfattigt. Jeg bruger rent regnvand, da vandet her er meget kalkholdigt. Regnvand har en ledningsevne på 20-40 microsiemens. Microsiemes er en måleenhed for ledningsevne, der igen er et udtryk for, hvor mange salte, der er opløst i vandet.

Vanding:
De stedsegrønne Disa, som i denne forbindelse er alle undtagen Disa racemose, skal altid være våde. Dette er en af de største forskelle i forhold til dyrkning af de tropiske orkideer, vi er vant til, og det er som oftest her, det går galt. Disa må ikke tørre ud, så hvis du er i tvivl, så skal du vande.
Disa racemosa skal om sommeren kun være fugtig, da den har en hvileperiode.

Kompost:
Det stiller nogle særlige krav til komposten, at den altid skal være våd. Det skal være en åben kompost, og den skal helst ikke nedbrydes for hurtigt. I naturen gror de ofte i kalkfrit grus, og granitgrus fungere også fint i kultur, hvis man vander meget, men det har et alvorligt minus, hvis man har mere end et par planter: Det vejer meget. Man kan i stedet bruge f.eks hvidmos (spaghnum mos) blandet med perlie eller bruge det levende. Jeg eksperimentere lige nu med at bruge pimpsten (pumice) i lerpotter, og det fungere tilsyneladende godt, og er samtidig lettere end granit. Man kan også bruge brun spaghnum blandet med perlite, men man skal være meget opmærksom, da det lettere nedbrydes. Jeg har ikke forsøgt mig med Epiweb, da det helt sikker ikke kan holde på tilstrækkeligt vand. Greenmix, som er et rockwool baseret produkt, burde være ideelt, da det holder på meget vand, men jeg har ikke haft succes med det.
Under alle omstændigheder bør man plante om regelmæssigt. Jo mere organisk materiale komposten indeholder, jo oftere skal der plantes om. En gang om året er passende for de fleste blandinger.
Vanding:
Om sommeren kan man godt regne med at skulle vande 1 gang om dagen, mens det en gang om ugen er fint nok om vinteren, hvor temperaturen er lav. Hvis man har mange planter, kan man overveje at lave et bad med cirkulerende vand, eller et anlæg, hvor planterne oversvømmes nogle gange om dagen.

Gødning:
De første mange år jeg dyrkede Disa, fik de ingen gødning. Gødning skal gives i ret svage koncentrationer. Jeg gøder nu i vandingsvandet med ca. 100 Microsiemens i vækstsæsonen. Jeg har også eksperimenteret med fast gødning, Animix, i potterne, og det er gået forbavsende godt, men gør det med forsigtighed.

Lys:
Disa kan godt lide meget lys.

Temperatur:
Det vigtigste er, at rødderne er kolde, hvilket normalt giver sig selv, da potterne altid er våde. Disa kræver ikek specielt høj luftfugtighed, og hvis luftfugtigheden er lav, vil fordampning fra potterne være højere, og dermed holde temperaturen nede. De kan dog ikke lide, hvis temperaturen kommer over 30 grader. Om vinteren kan de godt tåle at komme ned på 8-9 grader.